Samtidskunst i billedkunstundervisningen.
Det er grundlæggende skolens opgave at indføre eleverne i kulturen – kultur er summen af vores fortid, nutid og fremtid. Samtidskunsten er en del af vores nutid, som afspejler vores sociale, politiske, økonomiske og religiøse tilstand. Samtidskunsten giver erfaring med æstetisk kommunikation – en kompetence der er nødvendig i vores moderne samfund, hvor de sociale medier og billeders betydning er større end nogensinde.
Den æstetiske dimension – virksomhed i billedkunst.
Ved at arbejde med værket i billedkunst får eleverne mulighed for at kombinere indtryk og oplevelser med en udtryksside. De får gennem skulpturarbejde og collagefremstillingen mulighed for at opnå æstetisk erkendelse.
I aktiviteterne til skulpturanalysen (Qr koderne) er der tilstræbt at skabe en æstetisk indgangsvinkel til oplevelse og forståelse af værket. Trods at værket både vægter indhold og form, er der valgt at hente inspiration fra Nøddeknækkeren til samtidskunst[1]. Det tilstræbes med de valgte aktiviteter, at eleverne selv kommer til at arbejde med kunsten på egne og værkets præmisser. Eleverne skal få en positiv sansende oplevelse med kunstværket, hvor de kan relatere sig til det de ser. Dvs. drage paralleller til deres egen og den virkelige verden. Den æstetiske og sansende indgangsvinkel til værket vil give mulighed for refleksion, opmærksomhed og aha-oplevelser – vigtige udgangspunkter for at kommunikere – diskutere og argumentere for egne oplevelser og meninger.
At der er valgt collage som billedfremstillingsform, giver eleverne mulighed for at arbejde med andres billeder og tekster i en anden kontekst. For de elever der oplever det er svært at tegne/male, giver collage teknikken dem en ny mulighed for at udtrykke sig gennem billeder.
-
Kompetenceområde
1.Billedfremstilling
2.Billedanalyse
3.Billedkommunikation -
Kompetencemål
1.Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering.
2.Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder
3.Eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt -
Færdigheds-og vidensmål
1.Eleven kan fremstille billeder i flere lag
Eleven har viden om lagdelt billedopbygning
Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning
Eleven har viden om farvelære
2.Billedfunktion:
Eleven kan redegøre for billedsymbolers betydningEleven har viden om visuelle symbolers betydning
Eleven kan analysere billeders funktion i en given kontekst
Eleven har viden om billeders kommunikative funktion
Analyse:
Eleven kan analysere multimodale produktioners fremstilling
Eleven har viden om multimodale teksters formål og struktur og grafiske og layoutmæssige elementer
3.Udstilling og formidling
Eleven kan etablere digitale udstillinger
Eleven har viden om digitale billedmiljøer
Eleven kan formidle viden med billeder
Eleven har viden om layout og billeders kommunikative funktion indenfor andre fagområder
Eleven kan bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter
Eleven har