Muhammedkrisen og fundamentalisme

Forud for følgende aktiviteter bør eleverne have arbejdet med begrebet fundamentalisme og hvad fundamentalisme er - se opgave under Billedkunst  - skulpturanalyse.    

I aktiviteterne arbejdes der ud fra følgende spørgsmål:

Muhammedkrisen – hvad skete der?

Hvorfor udviklede krisen sig?

Hvor i forløbet kunne krisen have været stoppet?

Hvad nu hvis…? Hvem er fundamentalister?

Muhammed krise og fundamentalisme

Materialer

 

Aktiviteter

Udpluk af temadokumentaren (samlet længde 150 min): Bomben i turbanen:

http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030609302000

 

 

Før besøget

Se den del af udsendelsen ’Bomben i turbanen’, der handler om krisens forløb                                                       ca. 35 min fra 17.30 – 51.00), (brug uni login) Eleverne får udleveret spørgsmåls/notatark med nedenstående 2 spørgsmål inden de ser filmen. De udfylder arket individuelt

Hvad skete der det første år af Muhammedkrisen?

Udpeg 4 forskellige personer fra udsendelsen, som man kunne kalde en fundamentalist

Tema fra KD om muhammedkrisen. Mange forskellige former for artikler er samlet som et temanummer:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/laeren-af-muhammed-krisen

https://www.google.dk/search?q=muhammedkrisen+billeder&hl=da&rlz=1T4PLXB_

daDK668DK668&tbm=isch&tbo=u&source=

univ&sa=X&ved=0ahUKEwiV4

M3j6IjUAhVEZCwKHXm

KDBAQ7AkIQQ&biw=1366&bih=612

Lav en tidslinje (evt. TikiToki eller en fælles klassetidslinje af papir på væggen) over de væsentligste begivenheder det første år af Muhammedkrisen.

Tidslinjen kan evt. erstattes af en elektronisk billedcollage, der viser de væsentligste begivenheder.

Læserbrev i Kristeligt Dagblad:

Ytringsfriheden skamrides:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/ytringsfriheden-skamrides

Klassediskussion

Som forberedelse til diskussionen læses følgende læserbrev (læserbrevet kan evt. læses op for klassen og svære ord forklares

På klassen diskuteres om man kan tale om ytringsfrihedsfundamentalisme i forløbet?

Aktiviteter/opgaver

Opgaver om: Muhammedkrisen og fundamentalisme

Hvad skete der det første år af Muhammedkrisen?

Se den del af udsendelsen ’Bomben i turbanen’, der handler om krisens forløb og udfyld de to skemaer nedenfor (http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030609302000 ca. 35 min fra 17.30 – 51.00), (brug uni login)

 

 

Begivenhed 1

 

Begivenhed 2

 

Begivenhed 3

 

Begivenhed 4

 

Begivenhed 5

 

Begivenhed 6

 

Begivenhed 7

 

Begivenhed 8

 

Begivenhed 9

 

Begivenhed 10

 

Begivenhed 11

 

Begivenhed 12

 

 

Muhammedkrisen og fundamentalisme

Udpeg 4 forskellige personer fra udsendelsen, som man kunne kalde en fundamentalist. Skriv i stikord hvorfor I vil betegne personen som en fundamentalist.

 

Person 1

 

 

Person 2

 

 

Person 3

 

 

Person 4

 

 

 

Muhammedkrisen og fundamentalisme

Gruppearbejde 1: Lav ved hjælp af programmet Tiki Toki (http://www.skoletube.dk/, brug uni login) en tidslinje over de væsentligste begivenheder det første år af Muhammedkrisen. Hvis klassen laver en fælles tidslinje af papir på væggen kan klassen evt. deles i 6 grupper. 2 grupper fremhæver vigtige begivenheder i perioden september til december, 2 grupper fremhæver begivenheder fra januar til april og 2 grupper fremhæver begivenheder fra april til november 2006.

Gruppearbejde 2: Lav en planche/padlet med, hvad I mener, var de fem vigtigste grunde til at krisen udviklede sig?

Gruppearbejde 3: Sammenlign i gruppen jeres bud på 4 fundamentalister. Begrund for de andre i grupper, hvorfor I mener, man kan kalde dem fundamentalister.

Ud af de bud på fundamentalister I nu har i gruppen, skal I i gruppen udvælge tre, som, I mener, er de bedste bud på en fundamentalist.

Fundamentalisme citater

  • Kompetenceområde

    Kronologi og sammenhæng
    Historiebrug





  • Kompetencemål

    Efter 6. klasse:
    Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.
    Efter 9. klasse:
    Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

    Efter 6. klasse:
    Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum
    Efter 9. klasse:
    Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

  • Færdigheds-og vidensmål

    Efter 6. klasse:
    Eleven kan placere historiske perioder i absolut kronologisk sammenhæng
    Eleven har viden om historiske perioders tidsmæssige placering
    Efter 9. klasse:
    Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng
    Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger

    Efter 6. klasse:
    Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden
    Eleven har viden om elementer, der indgår i historiske scenarier
    Efter 9. klasse:
    Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier
    Eleven har viden om historiske scenariers funktion