Oplæg

Hver elev nævner tre hændelser, ting, ord, personer……. der har stor (fundamental) betydning for deres liv. Dan derefter grupper med afsæt i deres bud og giv grupperne følgende opgave:

1. Lav et kort oplæg(max. 2 min.) om hvorfor dette/disse bud har en fundamental betydning for deres liv.

2.  Lav et symbol som udtrykker deres fællesskab. (i forhold til ovennævnte bud kunne det være mennesker der krammer, et æble, en fodbold, en node, en souvenir….)

Det vil være en god idé, at læreren illustrerer eksempler og giver sin egen version som eksempel.

Efterfølgende sammensættes grupperne tilfældigt to og to – og får følgende opgave:

Opgave: find noget der fundamentalt kan definere det nye fællesskab. De grupper det lykkes for, gentager opgave 1 og 2 fra før.

Under hele processen tales der i klassen om: Fællesskab, betydning af symboler, clash af flere kulturer og andre filosofiske emner som opstår under processen.

Det er vigtigt at dilemmaer, forundringer, nye vinkler m.m. gribes og bredes ud.

Anvend i resten af kirstendomsaktiviteterne dette som reference. Tydeliggør evt. sætninger, ord, bemærkninger og billeder på et hukommelsesboard i klassen.